Hvis det er jeres første besøg på Littlest, forstår vi godt, at I måske har en del spørgsmål. Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål her.
Hvis I stadig har ubesvarede spørgsmål, er I mere end velkomne til at kontakte os på telefon 26129737 eller via e-mail på sarakjems@gmail.com
Hvornår er Check ind / Check ud?
Check ind er fra kl. 15.00 – Check ud er kl. 11.00. Giv os besked om hvornår I vil ankomme, så kan vi stå klar til at tage imod jer når I kommer og vise jer tilrette.
Inkluderet i prisen for 2 personer?
Hvor kan vi parkere bilen?
Når I ankommer til adressen Lillegårdsvej 6, Tranekær, vil et P-skilt vise jer hvor I kan parkere.
Er der mulighed for at lave mad over bål?
Ja – det er det, og vi vil bestemt anbefale jer at prøve det. Hvis I ikke er vant til det, vil I opdage, at det kræver både kreativitet og tålmodighed. Til gengæld vil I opleve, at maden ofte smager langt bedre, når den er tilberedt over bål og nydes ved ilden. Man behøver ikke at have været spejder hele sit liv for at kunne lave et bål og sætte pris på de dejlige oplevelser, der følger med madlavning over åben ild.
Hvad er der af køkkenudstyr?
I den fælles brændehytte finder I tallerkner, bestik, kopper, vandglas og vinglas. Herudover er der skærebræt, knive, vinåbner, kartoffelskræller, skåle, mm. Til at lave mad over bål har vi pander, gryder samt grillrist og diverse stænger.
Så vi har sørget for, at der er udstyr til den simple madlavning. Ved at I på forhånd, at I skal bruge noget helt specifikt, anbefaler vi, at I selv medbringer dette. I tager det I skal bruge med jer til jeres telt eller laver mad ved Brændehytten. Det er også ved Brændehytten at I finder vand.
Hvordan gør man med opvask?
På Littlest tager gæsterne sin egen opvask. I Brændehytten finder I alt, hvad I skal bruge til opvasken: en opvaskebalje, børste, sæbe, viskestykker og klude. Der er udekøkken med varmt vand til opvask. Da vi befinder os midt i naturen, tiltrækkes insekter og dyr hurtigt af urent service og madrester, så vi opfordrer til, at I tænker over, hvad I lader stå natten over, og hvilke madvarer I tager med ind i teltet.
Hvordan er toilet forholdene?
Alle overnatninger har adgang rigtige træk og slip toiletter.
Er det muligt at tage bad?
Ja – Vi har en koldvands-udendørs bruser, som kan benyttes af alle. Det er en fantastisk oplevelse at tage et bad under åben himmel midt i den grønne natur.
Skal jeg selv have dyner/ puder, sengetøj og håndklæde med?
Nej – Som en del af glampingoplevelsen har vi dyner og puder til alle og der er redt op til jer, når I ankommer. Der er også håndklæder.
Kan man tage egne drikkevarer og mad med?
Ja – Det kan I. Der er et køleskab ved Brændehyttten som I kan benytte hvis I har noget der skal på køl.
Er der mulighed for at købe mad eller drikkevarer?
I Butik LADEN findes en lille selvbetjent butik med et lille udvalg af lokale produkter. Blandt andet de lækre is fra Strynø Is og Fredmosekonens legendariske lemonader.
En lækker morgenmadskurv kan tilkøbes for 200 kr for 2 personer. Vi lægger vægt på at bruge økologiske og lokale råvarer i vores morgenmadskurv. I kan bl.a. se frem til skyr med granola, hjemmebagte surdejsboller, pålæg og smør, samt frisk frugt og juice. Kaffe og te finder I altid frit tilgængeligt i Brændehytten. Vandet til kaffe/the kan varmes over bål eller i elkedlen i Brændehytten.
Må man tage sin hund med?
Nej – hunde og andre husdyr, er desværre ikke muligt at have med på Littlest.
Er der elektricitet i teltene?
Nej – der er ingen elektricitet til rådighed i teltene. Lyskæderne kører enten på solenergi eller batteri, og der er stearinlys til at skabe en hyggelig stemning. Hvis I har brug for strøm til telefonen, er det muligt at oplade den ved Brændehytten. Der er strøm i Hønsehuset.
Er der WiFi på Littlest?
Nej – der er ikke Wi-Fi på Littlest. Vi opfordrer til, at I ser frem til en "digital detox" og nyder en naturoplevelse i hinandens selskab, langt væk fra hverdagens elektroniske apparater.
Er det muligt at låne cykler?
Ja - I skal være meget velkommen til at hoppe på en af vores gamle cykler og trille ned til vandet, en tur til købmanden eller bare ud i det blå.
Hvor langt er der til stranden?
Littlest ligger på det smalleste stykke af Langeland, hvilket betyder, at der er flere dejlige strande inden for kort afstand - både på vest- og østkysten. På østkysten finder I Tressebølle Strand blot 1,5 km væk fra Littlest. Her er ingen badebro, men til gengæld kan I nyde en særdeles smuk og meget privat sandstrand omgivet af store gamle træer helt ned til vandet. Turen dertil er også fantastisk, forbi Nedergaard Gods og gennem marker og skov. På vestkysten ligger Dageløkke Strand med en badebro lige ved den charmerende lille havn. Her finder I også en skøn lille Vin- og Tapasbar. Dageløkke Havn ligger 2 km fra Littlest. Lidt længere mod nord finder I Lohals Strand, endnu en skøn sandstrand med en badebro. Hvis I har lyst til at udforske kysterne på en SUP tur kan I leje SUP boards på Littlest. Vi har to oppustelig SUP boards og et fast board, samt veste.
Hvor langt er der til skoven?
Karskov ligger kun 700 meter ned ad markvejen fra Littlest. Der er et rigt dyreliv i området, så I behøver ikke at lede længe, før I spotter en fasan, en hare eller et rådyr.
Generelt er der mange smukke skove på Nordlangeland. Blandt andet Vester og Øster Stigtehave, Bræmlevænge, Mørkholm Skov og Stengade Skov, hvor I også kan opleve Oehlenschlægers bøg. Dette store gamle bøgetræ står helt nede ved vandet, og efter sigende skulle Adam Oehlenschlæger have siddet her og skrevet teksten "Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten øster strand..." samt resten af nationalsangen.
“Det var virkelig eventyr agtigt at gå igennem de små stier, som var omkranset af buske og træer og så komme frem til området hvor teltet lå”
- Line
“Vi nød virkelig vores ophold på Littlest camp. Stedet er en fryd for øjet, æstetisk og lækkert”
- Vibe
“Vi havde en fantastisk miniferie på Littlest. Vi sov fantastisk med dyrelyde omkring os. Stor anbefaling fra os!”
- Peter
I er altid velkommen til at kontakte os hvis I har spørgsmål inden jeres ophold eller blot vil vide noget mere om konceptet.
Follow Us
Del din oplevelse med os #littlestcamp